|
Avedøre Stationsby i Hvidovre kommune er et eksempel på en
bydel, som i et vist omfang kan siges at være afsondret fra
omgivelserne og som i høj grad mangler bykulturelle elementer.
Fysisk forekommer den meget indadvendt med den omgivende bymur
og bebyggelsen "Store Hus". Den er omgivet af grønne
områder, Vestvoldanlægget, Avedøre Sletten og det store industriområde
Avedøre Holme.
Avedøre Stationsby er et almennyttigt boligbyggeri og
samtlige lejemål hører i dag til hos boligselskabet AKB. Selve bebyggelsen ligner et
typisk 70’er beton byggeri, der ligger i umiddelbar nærhed af en S-togsstation. Mere
atypisk er det, at bydelen omkranses af en bymur, i form af en sammenhængende 4-etagers
ejendom, der omgiver rækkehus bebyggelsen. Bymuren er udstyret med porte, der giver
adgang til de rekreative områder uden for bebyggelsen.
På tværs af bebyggelsen løber et bredt
institutionsbånd, hvor områdets vuggestuer, børnehaver, skolen, kirken og idrætshallen
er placeret. Således kan folk blive serviceret fra vugge til grav, i bogstaveligste
forstand. Selve institutionsbåndet ligger i førstesalsniveau, hvilket betyder at
brugerne – primært områdets børn – kan færdes uden at komme i kontakt med
biltrafik.
Forenden af bebyggelsen opmod S-togsstationen
ligger Store Hus – et højhus bestående af 480 lejligheder. Al dagligvarehandel i
området foregår endvidere i Store Hus, da man har forsøgt at samle detailhandel og
servicevirksomhed her. Et egentligt butiksstrøg er der ikke tale om, men de mest
fornødne indkøb kan foretages her. Mellem boligerne ligger grønne fællesarealer.
Egentlig produktionsvirksomhed findes ikke i
Avedøre Stationsby, men 10 minutters kørsel herfra på Avedøre Holme er et af landets
største erhvervsområder lokaliseret.
Der er placeret en del institutioner inden for
Bymuren. Området huser: 8 vuggestuer/børnehaver, 4 fritidshjem (hvoraf det ene er et
forsøgsprojekt), en skole og i umiddelbar forlængelse ligger Avedøre Gymnasium. Desuden
er der et bibliotek, et idrætscenter med svømmehal, en kirke samt beboerlokaler,
selskabs- og mødelokaler og nyåbnede fællesfaciliteter i Storehus, hvor der bl.a. er
beboerrådgivning, administration, café m.m.
I umiddelbar nærhed
af Stationsbyen ligger Avedøresletten og det store gamle fæstningsanlæg
Vestvolden, der løber som et fredet grønt bælte rundt om cirka
1/3 af bebyggelsen. Inden for Bymuren ligger Byparken som
er et større grønt areal med klynger af træer, buske og to
kunstigt anlagte søer. Derudover er der fællesarealer og gårdhaver
mellem rækkehusene.
Problemer
og ressourcer i området
Avedøre
Stationsby ligger som en by i byen, hvilket bl.a. har medført
at områdets beboere ikke altid føler sig som
Hvidovre borgere, men i mange sammenhænge opfattes Avedøre
som et selvstændigt lokalområde. Dette har resulteret
i, at mange af områdets beboere føler en stærk
tilknytning til deres bydel og derfor lægger megen energi
i lokalområdet. Omvendt er denne udvikling også
resulteret i en form for fysisk og kulturel isolation.
Arkitektonisk
fremstår området som noget ensformig med bygninger
placeret på lige rækker. Området omkring
stationen er nedslidt og virker rodet, det giver en utryg
velkomst til området. Arealerne foran butikkerne er
ligeledes meget nedslidte.
En
stor del, af den voksne befolkning i området, modtager
en eller anden form for indkomstrelateret ydelse, hvilket
tydeligt kan ses på områdets indkomstfordeling,
der ligger på knap 30 % under gennemsnitsindkomsten
for resten af kommunen. Kvarteret er desuden karakteriseret
ved, at der bor mange unge og, at godt 25% af indbyggerne
er udenlandske statsborgere. Halvdelen af de anbragte børn
i kommunen kommer fra bydelen, hvilket indikerer, at der er
særlige sociale og familiemæssige problemer i
området.
Stationsbyens
beboere udgør imidlertid også en vigtig ressource
for kvarterløftet. Eksempelvis er der gennem tiderne
ved hjælp af aktive og ressourcestærke beboeres
indsats, blevet etableret en række foreninger. Da Avedøre
Stationsby tidligere har fungeret som et Byudvalgsprojekt,
har man også før kvarterløftet interesseret
sig for, hvordan man bakker op om alternative ressourceformer
med udspring i det lokale
|
