|

Samlingstedet
og udviklingen af bydelens rum
Her fokuserer man på en udvikling af bydelens udendørs-
og indendørs rum med henblik på at skabe flere
muligheder for samlingssteder. Formålet med indsatsen
er at skabe nye fysiske rammer for flere forskellige aktiviteter
og at forbedre det eksisterende bymiljø, herunder at
binde Stationsbyen og det øvrige Hvidovre bedre sammen.
Under
" Samlingsstedet og byens rum" er der bl.a. følgende
projekter: Der sker en forskønnelse af stationspladsen
mod Store Hus samt en fornyelse af butiksstrøget og
et løsningsforslag omkring broen over Naverporten som
det 3 knudepunkt. En tilbygning til kirken, der skal rumme
Café Hjertetræ, etablering af Købmandspladsen,
etablering af naturlegeplads og forbedring af forholdene i
Byparken til arrangementer. Etablering af grønt multianlæg
rettet mod de unge.
"Kvindecenteret
" skal fungere som koordinerende instans for en række
initiativer, aktiviteter og allerede eksisterende projekter
for kvinder. Derudover skal Kvindecentret være et værested,
der bl.a. skal huse Flerkulturelt Værested for Kvinder,
mødregrupper og en række aktiviteter som f.eks.
foredrags- og studiegrupper, selvhjælpsgrupper m.m.
Derudover skal der foregår en aktivt opsøgende
indsats rettet mod yngre kvinder.
"Kunsten
Stiger" er en gruppe beboere, der arbejder med forskønnelse,
vedligeholdelse og udsmykning i Avedøre Stationsby.
Endvidere har Kunsten Stiger etableret en studiekreds, som
har til formål at skabe en øget bevidsthed om
kunst og arkitektur blandt beboerne. Studiekredsen arrangerer
foredrag, ekskursioner m.m. Desuden arbejdes der for, at beboerne
skal få indflydelse i på nyanlæg og forskønnelse
i Avedøre Stationsby.
Det
grønne Avedøre
Den byøkologiske indsats sikres gennem planen for det
grønne Avedøre. Den indeholder bl.a. grøn
beskæftigelse, byøkologisk vikarkorps, samt etablering
af andre demonstrationsprojekter på udendørsarealerne.
Man ønsker gennem den byøkologiske indsats at
udvikle lokale arbejdspladser og gennem udviklingen af samarbejdet
med det omkringliggende erhvervsliv at få etableret
job og lærepladser og opkvalificere de ledige.
Der er bl.a. iværksat følgende projekter:
"Det Grønne Fællesråd", som har
til formål at fremme miljørigtige initiativer
på lokalt plan. Fællesrådet står for
endagsarrangementer som eksempelvis Børnenes Grønne
Dag.
"Det Grønne Vikarkorps" er et uddannelsesprojekt,
der har til formål at arbejde for byøkologiske
tiltag og samtidig forbedre beskæftigelsesmuligheder
for områdets ledige. Projektet går i korte træk
ud på at opkvalificere områdets ejendomsfunktionærer
således, at de fremover kan varetage de nye opgaver,
der opstår i forbindelse med beboernes ønsker
om at spare mere på energien. Derudover etableres der
et byøkologisk vikarkorps, der udover at hjælpe
beboerne med miljøprojekter og igangsætte demonstrationsprojekter
også skal varetage de fastansatte ejendomsfunktionæres
jobfunktioner, når de skal opkvalificeres. Vikarkorpserne
skal, inden de indgår som vikarer, selv gennemgå
et tilsvarende uddannelsesforløb.
"Naturlegepladsen"
er et andet projekt, der arbejder for miljøet. Legepladsen
skal give områdets børn og unge mulighed for
gennem leg at udforske naturen. Legepladsen skal umiddelbart
fremstå som et frodigt naturområde.
Beskæftigelsesenheden
Beskæftigelse og etablering af arbejdspladser styrkes
herudover gennem beskæftigelsesenheden, som skal sikre
opkvalificering af de ledige, formidling af praktik- og arbejdspladser
og kontakt til områdets erhvervsliv. Der lægges
i indsatsen særlig vægt på integration af
flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet.
"Jobbutikkens"
primære opgave er at forbedre uddannelses- og beskæftigelsessituationen
for områdets beboere. Desuden skal Jobbutikken være
udgangspunkt for en ekstraordinær indsats for unge og
indvandrere. Opgaven skal løses i et samarbejde mellem
AF-Storkøbenhavn, Hvidovre Kommune, det private erhvervsliv
og de uddannelsesinstitutioner, klubber m.m., der er i kontakt
med målgruppen. Jobbutikken skal placeres et centralt
sted for at butikken hurtigst muligt bliver en integreret
del af lokalsamfundet og derigennem kan medvirke til at nedbryde
nogle af de barrierer, der kan være imellem brugeren
og institutioner som AF og de kommunale instanser. Det forventes,
at der ansættes 3 personer, hvis opgaver, ud over at
foretage generel uddannelses- og erhvervsvejledning, skal
være opsøgende og netværksskabende.
Børne
- og ungeområdet
Indsatsen for børn og unge rettes bredt mod fritidslivet
i en forebyggende indsats og i særlig grad mod børn
og unge fra andre nationaliteter. Den skal bl.a. ske gennem
inddragelse af børn og unge i planlægningen og
sikre en nedsættelse af den i forvejen lave kriminalitet
og vold.
Projekt "De unges faldskærm" har til formål
at støtte en gruppe teenagere med sociale herunder
misbrugsproblemer. Der er ansat en opsøgende projektmedarbejder
som gennem forskellige former for aktiviteter, skal skabe
en gensidig kontakt til gruppen og påsigt påvirke
de unges adfærd.
"Kulturtogrådet"
handler om kultur i bred forstand og består af klubber,
foreninger, institutioner, projekter, kredse, grupper m.m.,
der hver især udgør en af togets vogne. Herunder
er "Fritidsbutikken" organiseret. Fritidsbutikken
fungerer i denne sammenhæng som drivkraften. Fritidsbutikken
skal virke som brobygger mellem Avedøre og resten af
kommunen, blandt andet gennem koordinering af kulturelle aktiviteter.
Fritidsbutikken holder til på det lokale bibliotek,
som fremover skal udgøre rammen om Avedøres
kulturelle knudepunkt. Der er ansat en butiksansvarlig, hvis
opgave er at formidle og koordinere de mange forskellige kulturelle,
tværkulturelle og sociale aktiviteter, der foregår
i Avedøre Stationsby og omegn.
|