|
Byudviklingen
Områdets byudvikling har baggrund i
Køge Bugt-planlægningen i 1960'erne, hvor Brøndby
Strand var udpeget til en af de 10 byenheder langs Køge
Bugt. "Byfingeren" skulle trafikbetjenes kollektivt
med en S-bane og individuelt med en motorvej, og de forskellige
S-stationer og butikscentre skulle være knudepunkter
i bydannelsen.
Inden planens realisering var udbygningen
af området påbegyndt i 1964 med opførelse
af 2 almene bebyggelser (Maglelund og Bjerrelund/Gurrelund)
mellem banen og Strandesplanaden, som er et kommunalt parkanlæg
omkranset af veje.
Brøndby Strand-planen blev opført
i 1970-72 af fire almene boligselskaber. Bebyggelsen, der
er 2,5 km lang, er opdelt i 4 afsnit med hver 3 højhuse
i 15 etager, 4-etages blokke omkring fælles gårdrum
og rækkehuse langs Strandesplanaden. Hvert afsnit indeholder
faciliteter som børneinstitutioner, aktivitetshus og
et mindre butikscenter. Der er i hver ende af planen skoler,
ungdomsklubber m.v.
Højhusene og rækkehusene er placeret på
et hævet betondæk med parkering under.
Adgangen med bil sker fra Esplanaden. Gang- og cykelstier
forbinder bebyggelsen internt og til resten af området.
Brøndby Strand-planen var et højdepunkt
i betonbyggeriets udvikling, men har været kritiseret
for sit hårde betonmiljø og mangel på human
skala. I begyndelsen af 1990'erne blev facaderne på
de 4-etages huse ændret, så de fik en mere varieret
udformning, og nogle af facaderne på højhusene
blev malet i forskellige farver. Senest er der ved omprioriteringer
frigjort midler til blandt andet forbedringer af gårdrummenes
friarealer og opdeling af store lejligheder.
Resenlund/Daruplund i områdets sydøstlige
hjørne er opført samtidig med Brøndby
Strand-planen. Det er en alment ejet 4-etages betonbebyggelse.
Bebyggelsen ved Søholtskolen er ejer-rækkehuse
opført i 1978.
Vest for kirken er et ældrecenter med
tilhørende plejeboliger under færdiggørelse.
Områdets nordlige del er under udbygning med private
dobbelthuse og parcelhuse samt ældreegnede boliger.
Området tilføres herved nye ejer- og bebyggelsesformer,
som vil bryde den næsten totale dominans af alment ejede
boliger.
Fysiske træk
Området er som bydelen fysisk og funktionelt
orienteret i vest-østlig retning. Banen opdeler bydelen
og Strandesplanadens park- og vejanlæg opdeler området.
Brøndby Strand-planens højhuse
kan ses vidt omkring, og bebyggelsen er på grund af
sin størrelse og udformning meget dominerende i området.
Rækkehusene - og dermed bebyggelsen - vender så
at sige ryggen til Strandesplanaden og den sydlige del af
området.
Strandesplanadens lange og stramt anlagte
parkanlæg er et væsentligt strukturerende element
i området.
Brøndbyvester Boulevard er forbindelsesvej
til den nordlige del af kommunen samt syd på til resten
af bydelen og Køge Bugt Strandpark. Herudover er der
en vejforbindelse mellem Esplanaden og Gammel Køge
Landevej samt to cykel- og gangstier under banen med forbindelse
til bydelens og kommunens stisystem. Fra bydelen er der god
adgang til de rekreative områder langs kysten og til
den grønne kile nord for Køge Bugt Motorvejen.
Området rummer bydelens butikscenter
-med blandt andet bibliotek og posthus - samt Brøndby
Strand Kirke.
Befolkning og sociale forhold
Området kan med hensyn til beboersammensætning
og sociale forhold opdeles i Brøndby Strand-planen
og de øvrige bebyggelser. Det er i Brøndby Strand-planen,
der er problemer, medens forholdene i de øvrige bebyggelser
stort set svarer til gennemsnittet i kommunen som helhed.
I Brøndby Strand-planen er:
· kun cirka 50% af beboerne i den arbejdsdygtige alder
i beskæftigelse
· omkring 50% på forskellige overførselsindkomster
og
· cirka 60% flygtninge og indvandrere eller efterkommere
heraf
Andelen af flygtninge og indvandrere er stor
sammenlignet med kommunen som helhed, hvor andelen er cirka
13%.
Der er forholdsvis mange børn og unge, hvilket blandt
andet hænger sammen med, at flygtninge og indvandrere
generelt er yngre.
Bebyggelsen Resenlund/Daruplund syd for Strandesplanaden
er med i Byudvalgsarbejdet, men har kun i nogen grad samme
forhold og problemer som Brøndby Strand-planen.
Skoler og institutioner
Området har 2 skoler, som ligger i hver
ende af Brøndby Strand-planen. Herudover er der en
skole syd for S-togsbanen, der også har børn
fra området.
Cirka 50 % af eleverne er tosprogede. Andelen
er størst på Søholtskolen i den vestlige
del, hvor 66% af eleverne er tosprogede.
Området har en god institutionsdækning
for både børn og unge.
Forskellige initiativer er rettet mod unge, der "hænger
ud", kriminalitet og integration blandt unge.
Kultur- og idrætsliv m.v.
Kulturcafeen er et lokalt initiativ, som har
til formål at nedbryde kulturelle barrierer og fordomme
mellem danskere og flygtninge/indvandrere.
Brøndby Strand-planen har 3 aktivitetshuse med beboerrådgivere,
som er etableret i forbindelse med Byudvalgsarbejdet. Aktivitetshusene
er møde- og samlingssteder for beboerne, og i de mangesidige
aktiviteter indgår forskellige kultur- og idrætsaktiviteter.
Blandt andet har der i samarbejde med andre været arrangementer
som venskabsfester mellem danskere og flygtninge/indvandrere,
kulturweekend og Store Legedag. Beboere fra området
har bygget 30 teltboder, som bruges til en markedslandsby
på Esplanaden en gang om måneden og til fester
m.v.
I forbindelse med Byudvalgsarbejdet er der
ansat en informationsmedarbejder og startet et nyt beboerblad,
der udkommer i 3500 eksemplarer. En Grøn Guide er ansat
i foreløbig et 3-årigt projekt.
Esplanadebunden benyttes af klubber og institutioner
til sport og fritidsaktiviteter.
Brøndby Strand Idrætsklub har baner ved Langbjergskolen,
og Brøndby Strand Tennisklub har baner i området.
Kommunens store cricketklub "Svanholm"
flyttes til et nyt anlæg øst for Brøndbyvester
Boulevard samtidig med områdets udbygning med parcelhuse.
Erhverv og beskæftigelse
Området har kun et mindre erhvervsområde,
som anvendes til varmecentral.
Hverken i området eller bydelen er der mulighed for
udlæg af nye arealer til erhverv.
I Brøndby Strand Centrum, der er under renovering,
er der mulighed for at intensivere centeranvendelsen (kontor,
service og offentlige formål).
I forbindelse med Byudvalgsarbejdet er oprettet
lokale beskæftigelsesprojekter tilknyttet bolig-afdelingerne.
Projekterne har blandt andet været graffitibekæmpelse,
indretning af grønne områder, oprydning og småforbedringer.
Kursustedet Langbjerg står for en række beskæftigelses-
og iværksætteraktiviteter for unge, finansieret
med EU-støtte, herunder etableringen af en middelalderlandsby
på arealer ved Køge Bugt Motorvejen.
Integration
Initiativer på integrationsområdet
er prioriteret i Byudvalgsarbejdet og i forvaltningerne. Skolevæsenet
gennemfører en række projekter, hvor indsatsen
blandt andet er rettet mod skolestart og fastholdelse af danske
børn i skolerne.
Socialforvaltningen har en afdeling for integration
i lokaler i Brøndby Strand-planen. I Byudvalgsregi
er aktiviteterne bl.a. demokratikurser, sprogkurser for børn
og voksne, opgangsmøder og - som tidligere nævnt
- forskellige kulturarrangementer.
|
