Nordvest kvarteret
Kvarterløft områderne

Nordvest kvarteret





Tilbage til hovedsiden
Avedøre Stationsby

Holmbladsgade Kvarteret

Kolding Sydvest Kvarteret

Kgs.Enghave

Femkanten

Tøjhushaven i Randers

Aalborg Øst

Vollsmose

Vestbyen i Horsens

Brøndby Strand


Nørrebro Park Kvarter

Nordvest

Sammenligning af områderne

 

 

 


Kongens Enghave er en unik bydel i København. Den er placeret midtvejs mellem forstæderne og centrum af København. Den er blevet til som en meget veltilrettelagt og gennemplanlagt bydel.
Bydelen er meget klart defineret, fordi den er afgrænset til alle sider af henholdsvis vand, grønne områder og industri. Men denne klare afgrænsning har også haft sin pris for bydelen, som er blevet meget isoleret - især i takt med at de store arbejdspladser i havneområdet lukkede.

Inden for rammerne af bydelen er den karakteriseret af en række klart afgrænsede områder, som er adskilt - typisk af store trafikårer: I nord ligger Bavnehøj kvarteret, som afgrænses af henholdsvis banearealerne mod nord, syd og øst og Vestre Kirkegård i vest. Længst østpå ligger de store industriarealer, som efter en periode med lukninger og tomme bygninger er ved at blive et attraktivt sted for højteknologiske virksomheder.

Frederiksholm ligger som en rød ø, afskåret fra resten af bydelen af industri og store befærdede veje. Musikbyen grænser op til de store veje ud af København og afgrænses ellers vestpå af Valbyparken og godsbanen. Længst mod syd ligger haveforeningerne som et bælte, inden godsbanen skærer igennem og afskærer bydelens beboelse fra havneområdet og Tippen.

Boligstruktur og beboersammensætning
Bydelen har en boligstruktur, som er meget atypisk for de københavnske bydele. Halvdelen af boligerne er almene boliger - alt overvejende domineret af boligselskabet AKB. Bydelens boliger er generelt af en høj standard - men er præget af nedslidning - og frem for alt domineret af mange små boliger.

Bydelens befolkning afspejler i høj grad bydelens boligstruktur: Der er mange enlige, mange på overførselsindkomster og en meget stor andel af ældre mennesker. Antallet af indvandrere er noget højere end resten af København, men antallet er generelt ikke så højt - bl.a. på grund af de små boliger. Der er en høj arbejdsløshed i bydelen, godt 30% (1997) af bydelens befolkning er enten arbejdsløse eller på kontanthjælp, hvilket er højere end i resten af København, som jo i forvejen ligger højere end landsgennemsnittet.

Bydelen er meget velorganiseret. De mange almene boligselskaber har fastholdt traditionen med mange foreninger og klubber. Der er derfor tale om en gennemorganiseret bydel. Aktiviteterne er er ofte begrænset til en andelsboligforening eller mere typisk et boligselskab. På den måde bliver man som beboer meget let flettet ind i bydelens liv, der hvor man bor, og der skabes små, men stærke netværk. På grund af bydelens isolation fra resten af København er der skabt en stærk fælles identitet - og stolthed over bydelen.
Den markante fysiske opdeling har dog også sat sit præg på bydelens sociale liv, som er blevet meget opdelt indenfor de forskellige områder. Haveforeningerne har deres eget specielle sociale liv, som er markant anderledes end livet i f.eks. Frederiksholm.

Problemer og ressourcer
Der er mange små boliger (70% er 1 eller 2 værelses lejligheder), som overvejende er almennyttige. På grund af de små boliger er området præget af mange enlige – mange ældre og mange førtidspensionister. Mange psykisk syge og misbrugere er blevet anvist bolig her. Igennem de sidste 20-25 år er Kgs. Enghave blevet præget af stigende sociale problemer og opløsning af traditionelle netværk i familie og lokalsamfund.

Erhvervsfrekvensen er meget lavere end gennemsnittet for Københavns kommune, og der er en meget høj andel, som ikke har anden uddannelse end folkeskolen. Da beboernes uddannelsesniveau ikke matcher virksomhedernes behov betyder det, at det ikke er områdets beboere, som får glæde af den erhvervsmæssige fremgang, som Kgs. Enghave for tiden oplever.

Et af områdets store problemer er trafik. Store trafikårer skærer sig gennem bydelens og adskiller kvarterne fra hinanden. Gadeforløbene er uharmoniske og giver indtryk af en bydel, som ikke hænger sammen. Bydelens geografiske afgrænsning forstærker en tendens til afsondrethed, at bydelen ikke bliver en del af det kulturelle og sociale liv i storbyen.

Men der er også mange ressourcer i bydelen. Man har holdt fast i de gamle traditioner, så det er en meget velorganiseret bydel med mange foreninger og klubber, der har aktiviteter og base i de lokale boligforeninger. Dette skaber små og stærke netværk. Det sociale miljø og bydelen er præget af solidaritet og en vilje til at forbedre forholdene.



 

til top