|

Kvartercentret
Kvartercentret er en base for foreninger på kultur-
og idrætsområdet. Det er Kvartercentrets forankringsstartegi,
at udviklingen af indsatsen på kultur og idrætsområderne
gennem dannelse af foreninger skal sikre forankringen på
længere sigt. Herudover indeholder Centret kvarterløftsekretariatet,
Tegnestuen, som rådgiver på byfornyelsesområdet,
Det grønne sekretariat, dataværksted, minibibliotek,
Sund By- butikken, erhvervs- og beskæftigelsescenter
med værksteder samt en café. I annekset er indrettet
sy-, keramik- og træværksted, samt et forsamlingslokale.
Erhverv og beskæftigelse
Erhvervs- og beskæftigelsescenteret har til formålet
at udvikle en handlingsplan for en lokal erhvervs- og beskæftigelsesplan
for området. Idéen er at samordne bestræbelserne
på at få lokale ledige i arbejde med en aktiv
lokal erhvervsstrategi. Indsatsen skal være opsøgende
i bestræbelserne på at bringe erhvervsliv til
området, understøtte iværksætterkultur,
støtte reetablering af detailhandel i bydelen m.m.
Indsatsen søges integreret med en aktiv lokal beskæftigelses-
og uddannelsesindsats rettet mod ledige i området.
Der er nedsat "Bispebjerg Erhvervs-
og Arbejdsmarkedsudvalg, som har tilknyttet en erhvervskonsulent.
Der er igangsat et iværksætterprojekt samt lavet
en erhvervsundersøgelse, som har været basis
for etablering af et virksomhedsnetværk i hele Nordvestområdet.
Desuden er der tilknyttet aktiveringsprojekter til Kvartercentret.
Torve, pladser og trafik
Byfornyelsesprojekterne for torve og pladser
og trafik indeholder bl.a., at Utterslev torv skal genskabes
som et naturligt centrum for kvarteret. Degnestaven, som er
det vigtigste aktivitets- og fristed for børn og unge
renoveres og ligeledes have funktion som idrætslegeplads.
På Smedetoften skal der arbejdes med at fastholde og
udvide detailhandelen samt rammer for et byliv. Møntmesterpladsen
skal renoveres og forskønnes. Kvartercenterets tegnestue
skal sikre varetagelsen af beboernes og det øvrige
lokalområdes interesser, herunder en koordinering med
kvarterløftplanen. Tegnestuen er et mødested
for beboere, embedsmænd og teknikere. Der er udarbejdet
en trafikhandlingsplan for området.
Boligforbedringer
Indenfor bygningsfornyelsen er der forsøg omkring 17
ejendomme, hvor man gennem en demokratisk proces med beboere
og ejere udarbejder forslag til en række prioriterede
projekter.
Boligsocial indsats
På det sociale område er samarbejdet styrket gennem
nedsættelse af et samarbejdsudvalg mellem den boligsociale
indsats og Kvartercenteret.
|