|
Holmbladsgadekvarteret udgør
en stor del af bydelen Sundby Nord på Amager. Kvarterløftområdet
er ca. 2. km x 800 m. i udstrækning og afgrænses
mod vest af Amagerbrogade, mod syd af Brysselgade/ Frankrigsgade/Wittenberggade/
Lergravsvej, mod øst kysten og endelig mod nord af
Prøvestenbroen/Prags Boulevard/ Uplandsgade.
Terrænet er lavt og fladt som resten
af Amager. Der er tydelig karakterforskel på bebyggelsen
i boligområdet mod sydvest og erhvervsområderne
mod nord og øst. Boligbebyggelsen består overvejende
af karrébebyggelser i fire-fem-etager. Omkring Hessensgade
og Bøhmensgade findes mindre områder med lavere
karrébebyggelser af mere sammensat karakter. Nyere
bebyggelser er overvejende stokbebyggelser, varierende i højde
fra fem etager til Øresundskollegiets otte etager.
Kvarterets bebyggelse er meget sammensat,
hvilket skyldes, at gamle industrivirksomheder er blevet nedlagt,
en del af den ældste boligbebyggelse er blevet bortsaneret,
og nyere etageboliger og institutioner er indpasset i den
ældre bebyggelse.
Det er karakteristisk for området,
at den mest udbredte boligform er andelsboliger. Endvidere
er andelen af ejerlejligheder stort. Andelen af alment boligbyggeri
er på knap13 % af den samlede boligmasse, hvilket er
under gennemsnittet for København (1997). Størstedelen,
ca. 80% af boligerne i kvarterløftområdet, er
på 2 og 3 værelser (1997). Andelen af boliger
i området, som er uden bad er på ca. 28%. I alt
er der knap 3000 boliger i området, som er uden enten
wc eller bad eller begge dele (1997).
Der er relativt få friområder
og grønne træk i selve kvarteret. Vor Frelsers
kirkegård med store gamle træer og parkagtige
karakter er det største grønne areal i området.
Områdets trafikarealer består i vid udstrækning
af det retliniede gadenet, som udlagdes i forbindelse med
opførelse af karrébebyggelsen i slutningen af
18oo-tallet. Området er belastet af en del gennemkørende
biltrafik. På Amagerbrogade kører på strækningen
fra Amager Boulevard til Holmbladsgade i snit 22.500 biler
i døgnet, hvilket gør den til en af de mest
trafikerede gadestrækninger i København. Desuden
er der en del lastbiltrafik til erhvervsvirksomhederne i området.
Erhverv
I kvarterløftområdet fandtes i begyndelsen af
1996 ca. 6000 arbejdspladser. Arbejdspladserne var fordelt
på i alt ca.800 virksomheder. Virksomhederne var kendetegnet
ved at være enkeltmandsforetagender eller mindre virksomheder
med 1- 4 ansatte. Der er i forhold til kommunen som helhed
relativt mange virksomheder inden for fremstilling, handel
og hotel- og restaurationsbrancen.
Institutioner og kulturfaciliteter.
Indenfor kvarterløftområdet
findes to folkeskoler, en del daginstitutioner, et bibliotek,
samt en svømmehal og et idrætsareal.
Områdets beboere
Der bor ca. 16.000 personer i kvarteret,
heraf er ca. 15% udenlandske statsborgere (1997). Dette ligger
væsentligt over gennemsnittet for København.
Befolkningssammensætningen i området er karakteriseret
ved, at der er flere børn og unge og færre ældre
over 65 år end gennemsnittet for København som
helhed. Befolkningen i kvarterløftområdet har
et uddannelsesniveau, som er lavere end gennemsnittet for
kommunen. I kvarterløftområdet har 41% folkeskolens
afgangsprøve som højeste fuldførte uddannelse,
hvor gennemsnittet for København er 36% (1996). Andelen
af befolkningen, som modtager kontanthjælp, samt arbejdsløshedsprocenten
er større i kvarterløftområdet end i Københavns
kommune som helhed.
Problemer og ressourcer i området
Boligmassen
i området er generelt nedslidt, og der er derfor et
stort behov for istandsættelse og forbedringer af boliger.
Der er en høj flyttefrekvens som følge af, at
boligmassen er præget af små lejligheder mange
beboet af studerende og enlige, hvilket betyder, at mange
vælger at flytte fra området, når de har
færdiggjort studier eller stifter familie.
Boligmassen
i området er generelt nedslidt, og der er derfor et
stort behov for istandsættelse og forbedringer af boliger.
Der er en høj flyttefrekvens som følge af, at
boligmassen er præget af små lejligheder mange
beboet af studerende og enlige, hvilket betyder, at mange
vælger at flytte fra området, når de har
færdiggjort studier eller stifter familie.
Et stort
antal personbiler og tunge lastbiler dominerer gadebilledet
på Amager. Det gælder også kvarterløftområdet,
som er belastet af megen gennemkørende trafik. Et gennemgående
træk ved kvarterløftområdet er mangel på
frodige områder og gode udendørs opholdsmuligheder,
som f.eks. pladser og torve samt offentlige legepladser. Tilgengæld
har kvarteret let tilgængelighed til rekreative områder
som Kløvermarken og Amager Strand, hvor en stor del
af områdets idrætsaktiviteter foregår. Der
er ligeledes en mangel på samlingssteder i området.
Med etableringen af kvarterløftsekretariatet i december
1998 i Jemtelandsgade dækkes noget af behovet indtil
det kommende Kvarterhus bliver etableret. Kvarterhuset skal
fungere som omdrejningspunkt for mange aktiviteter i området.
Det er i det fysiske rum, at de sociale relationer udspiller
sig. Og samlings- og væresteder er centrale, når
man ønsker at styrke det sociale netværk i lokalområdet.
Der er mange i Holmbladsgade kvarteret, som af en eller anden
grund har behov for at blive integreret i lokalmiljøet.
Der er relativet mange flygtninge og indvandrere, ensomme
mennesker, og mennesker udenfor arbejdsmarkedet. Der er kun
få arrangementer af egentlig lokal karakter i området.
Det lokale idrætsliv er ligeledes præget af en
underforsyning af faciliteter.
Holmbladsgadekvarteret
byder på den anden side på betydelige ressourcer
bl.a. i form af et varieret erhvervsliv, uudnyttede byrumspotentialer
og aktive beboere, hvilket bl.a. giver sig udtryk i et vidtforgrenet
foreningsliv i området. En yderligere kvalitet i området
er folkeskolerne og daginstitutioner samt Kofoeds Skole, institutioner,
som på forskellig vis er aktive, og dermed sætter
præg på lokalområdet.
|
