Nordvest kvarteret
Kvarterløft områderne


Nordvest kvarteret





Tilbage til hovedsiden
Avedøre Stationsby

Holmbladsgade Kvarteret

Kolding Sydvest Kvarteret

Kgs.Enghave

Femkanten

Tøjhushaven i Randers

Aalborg Øst

Vollsmose

Vestbyen i Horsens

Brøndby Strand


Nørrebro Park Kvarter

Nordvest

Sammenligning af områderne
tom.gif (43 bytes)
 

 

 



Kvartermiljø
på indsatsområdet Kvartermiljø fokuseres der særligt på begrønning, forskønnelse og etablering af rekreative rum og pladser til ophold og fritidsaktiviteter. I følge kvarterplanen etableres grønne bånd og anlæg af naturlegeplads. Kvarteret rengøres, bl.a. ved afholdelse af fælles rengøringsdage i kvarteret, som mobiliserer beboere, ejere af butikker, foreninger og kommunen m.v. Facader forskønnes, der etableres en belysningsplan for Holmbladsgade, og sigtes på at få integreret en kunstplan i belysningsplanen. På trafikområdet arbejdes med trafikdæmpende foranstaltninger, f.eks. i samarbejde med virksomhederne, flere cykelstier, og puljer til etablering af stillegader i samarbejde med berørte beboere.

Boligmiljø
Her lægges der vægt på, at inddrage og motivere beboerne til selv at formulere de projekter, som de finder mest påkrævet. Byfornyelsen skal desuden styrke muligheden for, at nuværende beboere kan blive i kvarteret. I modellen: "demokratisk byfornyelse" er der afsat puljer til tung byfornyelse til ejendomme med omfattende vedligeholdelses- og installationsmæssige mangler. Der er ligeledes afsat midler til, i forbindelse med byfornyelsesindsatsen, at igangsætte forsøgsprojekter med byøkologi og alternative boformer. Samt midler til mindre projekter såsom mindre gårdprojekter og kulturelle arrangementer. Der iværksættes gårdrydninger i 5-8 gårde.

Kultur og idræt
På kultur - og idrætsområdet er Kultur og idrætsplanen udarbejdet i et samarbejde mellem Lokale og Anlægsfonden og Københavnskommune central. Et af de centrale projekter i planen Kvarterhuset i Jemtelandsgade åbner i august 2001 og bliver et omdrejningspunkt for kvarterets mange aktiviteter. Herudover bliver 3 andre store projekter centrale elementer: et kultur- og idrætshus, Prags Boulevard og et Maritimt Ungdomshus.
Af andre samlingscentre er der etableret en kulturcafé som ramme for dialog og integration mellem danskere og indvandrere samt et Værkstedshus, som ramme for beboernes kreative udfoldelse. Desuden etableres en naturlegeplads. Der afholdes kvarterfester, som udendørs årligt tilbagevendende arrangementer for hele kvarteret. I forbindelse med planerne om placering af Ungdomscentret i Kvarterhuset er der etableret et Ungdomsforum, som omfatter alle projekter og institutioner, der arbejder med ungdomsområdet. Desuden er der oprettet et Ungeråd for de unges medbestemmelse og medindflydelse på kvarterets udvikling.

Det sociale miljø
På det sociale område fortsættes og udbygges de boligsociale aktiviteter i henhold til planen med en række aktiviteter for særlige målgrupper. Udgangspunktet for aktiviteterne er Projektbasen, den tidligere boligsociale indsats, som nu er integreret i kvarterløftsekretariatet. Der er bl.a. iværksat et pigeprojekt, som henvender sig til piger i alderen 12-16 år. Etablering af uformelle væresteder for kvarterets gadedrikkere og alkoholikere. Den frivillige sociale forening "Fundamentet" har lavet en "café" med åben anonym rådgivning for misbrugere og andre meget udsatte grupper. Der er afsat midler til multikulturel formidling, rådgivning og oversættelse samt udarbejdelse af informationsmateriale og afholdelse af etniske aftener.

Erhverv og beskæftigelse
På Erhvervs - og beskæftigelsesområdet er der iværksat en række initiativer, hvor netværk og partnerskab mellem lokale borgere, virksomheder, institutioner og myndigheder er centralt. I Holmbladsgadekvarteret er der godt 6000 arbejdspladser heraf ca. 3.500 i kvarterets erhvervsområder. Kun få af områdets beboere har arbejde i kvarteret.

Den seneste udvikling tyder på, at kvarteret er ved at udvikle sig til et attraktivt erhvervsudviklingsområde, men udviklingen i arbejdspladser matcher ikke de lediges (manglende) kvalifikationer. Derfor arbejdes i kvarterløftregi med at inddrage temaer omkring erhverv og beskæftigelse.Der er udarbejdet en erhvervsundersøgelse, som kortlægger erhvervslivets struktur. Arbejdsgruppen for erhvervs- og beskæftigelsesområdet har startet 2 hovedprojekter på området: oprettelse af et Erhvervsforum for kvarteret og et projekt for etablering af lokal jobformidling. Denne startede i begyndelsen af 2000 som et samarbejdsprojekt mellem relevante parter i kommunen, og kører som forsøg til udgangen af 2001.

I Erhvervsforum drøfter myndigheder, beboere og det lokale erhvervsliv trafikafvikling samt spørgsmål vedr. lokalplanlægning og erhvervsudvikling. Konkret er der nedsat en række "actiongrupper" bestående af interesserede beboere, virksomheder og repræsentanter for relevante myndigheder. Kvarterløfts erhvervskonsulent indtager rollen som tovholder og PR-organ for grupperne. Grupperne arbejder med henholdsvis miljø, trafik, forskønnelsesprojekter, virksomhedernes sociale ansvar, samt projekter omkring kulturelle begivenheder og etablering af idrætsfaciliteter. Desuden er der taget initiativ til etablering af projekt "Amagers grønne erhvervshus".Centralt i samarbejdet med erhvervslivet er etablering af 2 virksomhedsnetværk: et grønt netværk og et med fokus på lokalt (socialt) ansvar.

Information
Central for informationsplanen er udgivelsen af "Holmbladet", som har udviklet sig som kvarterets talerør, og skaber forbindelse fra kvarterets aktive til den bredt sammensatte beboergruppe i kvarteret.

til top