|

Organisationen er opbygget i en dialog
med beboerne og de andre interessenter i kvarteret. Inspirationen
kommer fra modeller som Scottish Homes har erfaring med fra
"Partnerships" i skotske kvarterløftprojekter.
Beboerne i kvarteret har etableret seks temagrupper
omkring:
- Sociale forhold
- Beboer/bolig forhold
- Kultur og fritidsforhold
- Trafik og pladser
- Grønne arealer/ legepladser/ Stejlbjerganlæget
- Kvarterhus
Der er nedsat en styregruppe bestående
af en beboerrepræsentant fra hver temagruppe, fire politikere,
samt Socialdirektøren og Teknisk direktør. I
styregruppe møder deltager endvidere projektkoordinatoren
samt formanden for koordinationsgruppen. Koordinationsgruppen
består af embedsmænd fra de implicerede forvaltninger.

|