Nørrebro Park kvarteret/ Ydre Nørrebro Syd udgør en trediedel af bydelen Ydre Nørrebro. Kvarteret er et fuldt udbygget storbyområde med cirka 16.000 beboere. Kvarteret er et sammensat område med boligbebyggelser fra forskellige tidsperioder, strøggader med et livligt butiksliv og Nørrebroparken som stort rekreativt område.

Området er valgt som potentielt kvarterløftområde fordi det både socialt, fysisk og funktionelt har en række mangler og problemer. Det er samtidig et kvarter, som rummer potentialer, der gør det velegnet til en kvarterløftindsats.

Et kvarterløft har til formål ved en helhedsorienteret indsats og aktivering af lokale kræfter at igangsætte en proces, der kan forbedre området fysisk, funktionelt, socialt og kulturelt. Indsatsen skal dels rettes mod kvarteret som helhed og dels mod de specifikke problemer, der kendetegner de forskellige delområder og bebyggelser i kvarteret.

Ydre Nørrebro Syd har gode forudsætninger for et kvarterløft. Fundamentet er lagt i forbindelse med den boligsociale indsats i området, hvor der er etableret et bredt samarbejde om initiativer og forslag til områdets udvikling.

Beskrivelse af kvarteret
Området afgrænses af Jagtvej, Ågade/Bispe-engbuen, banen og Nørrebrogade (se kortbilaget bagerst i ansøgningen). Der er cirka 16.000 indbyggere og 10.000 boliger i kvarteret.

Kvarteret er opbygget af karréer, som den dominerende bebyggelsesstruktur. Det er et tætbebygget boligområde, hvor bebyggelserne repræsenterer forskellige tidsperioder i områdets byudvikling. Størstedelen af kvarteret var udbygget omkring 1950. Erhvervsanvendelsen er koncentreret langs strøggaderne og i få mindre erhvervsområder.

Området er klart afgrænset af overordnede veje med stor trafikbelastning. Hillerødgade og Lundtoftegade, der er fordelingsgader, genemskærer og opdeler området.

Nørrebrogade er som strøggade en vigtig del af Nørrebros og dermed områdets identitet. Den er på samme tid ind- og udfaldsvej fra storbyen, en af Københavns store indkøbsgader og hovedgade på Nørrebro.

Jagtvej, som også er strøggade, udgør grænsen mellem Indre og Ydre Nørrebro. Nørrebros Runddel, som er krydsningspunktet mellem Nørrebrogade og Jagtvej, er i lighed med området omkring Nørrebro Station vigtige knudepunkter i området og bydelen.

Bispeengbuen udgør en markant og bastant afgrænsning af området mod vest.

Nørrebroparken strækker sig i en bue midt gennem området fra Jagtvej til Hillerødgade. Parken, der er anlagt i 1930'erne på en tidlige banetracé, rummer på en del af arealet boldbaner og legepladser, og for nylig er der anlagt cykelsti som led i den planlagte cykelrute mellem Ryparken og Vigerslev. Parken er et vigtigt identitets-og strukturskabende element i området, og markerer et tydeligt skift i bebyggelsesformer.

I Jagtvejs-og Stefansgadekvarteret øst for parken er bebyggelserne fra lige før og umiddelbart efter 1900. Bebyggelsesstrukturen er tæt, og de lange smalle karreer og gaderum giver kvarteret en egen identitet. Karreerne ved Nørrebrogade er mere regulære, og dette område bærer præg af at udgøre bagsiden til strøggaderne.

I Lundtoftegadekvarteret vest for parken er bebyggelserne overvejende fra perioden 1915-45. Kvarteret består af store lukkede karréer og enkelte stokbebyggelser. Det har grønne gaderum og mindre pladser, og flere af bygningerne er af høj arkitektonisk kvalitet. Det gælder bl.a. bebyggelserne ved Nørrebroparken og Hornbækhus mellem Ågade og Borups Allé, der kom til at danne skole for mange karrebebyggelser i Danmark.

Højhusbebyggelsen mellem Lundtoftegade og Bispeengbuen er opført omkring 1970. Bebyggelsen, der ligger som en enklave i kvarteret, er fornylig renoveret og støjproblemer fra Bispeengbuen er afhjulpet med nye facader og støjafskærmning.

Kvarteret nord for parken og Hillerødgade - Nørrebro Station kvarteret - rummer hovedsagelig ældre karrebebyggelser. Området omkring Nørrebro Station og Folmer Bendtsens Plads er stærkt præget af dets funktioner som trafikalt knudepunkt.

Som det fremgår af figuren er Ydre Nørrebro Syd præget af et mange unge i alderen 18-29 år. Det hænger blandt andet sammen med, at antallet af små boliger er relativt stort.

Generelt er beskæftigelsen noget lavere i kvarteret end i resten af kommunen. Som det ses af figuren er andelen af kontanthjælpmodtagere væsentligt højere end kommunegennemsnittet.

Antal beboere af fremmed herkomst svarer nogenlunde til gennemsnittet for kommunen.

Cirka 85% af boligerne er fra før 1940.

Boligerne er i gennemsnit mindre end i Københavns Kommune som helhed. Over halvdelen af boligerne er 1-2. Denne boligstruktur medfører, at kvarteret er præget af små husstande med mange enlige.

Som det fremgår af figuren er der stort antal boliger med utidssvarende installationer. Omkring 40% af boligerne er uden toilet/bad.

Boligmassen på Ydre Nørrebro Syd er domineret af andelsboliger. Andelen af andelsboliger er
på 55% eller tæt på det dobbelte af københavnsgennemsnittet. Til gengæld har kvarteret færre private udlejningsboliger og ejerboliger.

Der er store forskelle mellem delområderne mht. boligforhold, beboersammensætning og sociale forhold.

Jagtvejs-og Stefansgadekvarteret har mange små boliger og boliger med installationsmangler. Der er mange andelsboliger, og derudover en del udlejningsboliger.
Beboersammensætningen er karakteristisk ved, at der er mange unge mellem 18-29 år. Andelen af arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere er nogenlunde som kvarterets gennemsnit. Der er en lille andel beboere af fremmed herkomst, dog er den på 17% i karreerne ved Nørrebros Runddel.

I Lundtoftegadekvarteret er der i bebyggelserne på begge sider af Lundtoftegade lav beskæftigelse, mange kontanthjælpsmodtagere og mange beboere af fremmed herkomst. Boligstandarden er god i den nyere almene bebyggelse, medens der i de ældre andelsboliger umiddelbart overfor er mange små boliger med installationsmangler.

Stokbebyggelsen Nørrebrovænge ved Nørrebroparken er ældreboliger.

I Nørrebro Station kvarteret er der i nogle af karreerne ved Hillerødgade en stor andel af små boliger og boliger med installationsmangler. I karrèerne mellem Lundtoftegade og Nørrebrogade, som rummer en nyere boligbebyggelse, er der lav beskæftigelse, mange kontanthjælpsmodtagere og mange beboere af fremmed herkomst.

Muligheder og ressourcer
Kvarterløft vil kunne samarbejde med og bygge viderere på en række eksisterende aktiviteter. Mange foreninger og institutioner er allerede engageret i kvarteret herunder ikke mindst Lokalcentret Nørrebro. Ved at trække på eksisterende kræfter vil der derfor hurtigt kunne igangsættes konkrete aktiviteter.

• Siden 1996 har der været et boligsocialt projekt i gang i AKB's bebyggelse i Lundtoftegade. Lokalcentret Nørrebro har sammen med AKB fået bevilget byudvalgsmidler til fortsættelse af projektet i en 5-årig periode fra januar 1999. En lang række klubber, foreninger og aktiviteter er blevet udviklet i forbindelse med projektet. Kvarterløftprojektet skal i videst muligt omfang samarbejde med disse projekter og bygge videre på erfaringerne herfra.

• Lokalcentret har etableret et "socialt kvarterløftsekretariat", der bl.a. har afholdt en beboerkonference og efterfølgende nedsat et kontaktudvalg, der arbejder videre med konferencens ideer og tanker. Der er etableret et omfattende netværk af foreninger, skoler, børneinstitutioner, kirker, lokalråd, ældreråd, AKB m.v. og der har været afholdt en konference ultimo 1999, hvor bl.a. tværgående samarbejdsmuligheder har været drøftet.
  Kvarterløft skal i videst muligt omfang bygge videre på dette arbejde.

• Umiddelbart op til det påtænkte kvarterløft-område har Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen åbnet en Servicebutik, der bl.a. indeholder en Ungerådgivning. I tilknytning hertil har sundhedsforvaltningen åbnet en Sund-By butik. Butikkerne vil kunne indgå som ressourcer i det påtænkte kvarterløft.

• Sund By-butikken i Ydre Nørrebro bydel ligger i Bragesgade lige uden for kvarterløftområdet.

• Sund By-butikkerne har en central placering i forhold til det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Medarbejdere udfører rådgivning og vejledning direkte i butikken, og afholder kurser og aktiviteter, der også indrager sociale forhold og netværk i sundhedsarbejdet.
  Kvarterløft forventes at samarbejde med Sund-By butikken om fælles projekter.

• Som nævnt ovenfor har området som helhed et stort behov for en boligforbedringsindsats. I de senere år er der gennemført byfornyelsesbeslutninger i 11 ejendomme/karréer for en samlet udgift på ca. 150 mio. kr. Der er ansøgt om "Aftalt Boligforbedring" til 2 ejendomme for en samlet udgift på 11 mio. kr.
  Et stort antal karréer har gennem årene fået etableret fælles friarealer gennem gårdrydning. Det er blevet til 17 fælles gårdanlæg og 4 gårdrydninger er under forberedelse. Det skønnes, at der herudover er behov for gårdrydning i 8 karréer.
  Kvarterløft skal ses som en videreudvikling og et supplement til denne byfornyelsesaktivitet.

• Der blev i 1999 etableret en cykelrute gennem Nørrebroparken. Det vil være oplagt, at følge op på dette anlæg ved at forbedre og renovere parken inkl. den bemandede legeplads, som er beliggende i parken.

• Kommunens Plandirektorat har et forslag til byudviklingsprojekt for området omkring Nørrebro Station på tegnebrættet. Med anlæg af ringbanen vil stationen få voksende betydning. Projektforslaget omfatter trafikale ændringer, forbedringer af forholdene for den kollektive trafik samt en pladsmæssig helhedsløsning omfattende Lyngsie Plads i Nordvestkvarteret, en ny plads - Nørrebro Torv - i Mimersgadekvarteret og Folmer Bendtsens plads i kvarterløftområdet.
  Kvarterløft forventes at indgå i det videre udviklingsarbejde med projektet. Konkret kunne der prioriteres kvarterløftmidler til medfinansiering af en omlægning Folmer Bendtsens plads.
  Stationsområdet er centrum for et større byområde, som foruden Ydre Nørrebro Syd også omfatter Mimersgadekvarteret og Nordvestkvarteret. Et byudviklingsprojekt for området omkring Nørrebro Station forventes at få karakter af et samarbejdsprojekt mellem disse tre kvarterer.

Områdebeskrivelse

Kvarterløftsindsatsen

Kontakt