|


Tøjhushaven i Randers er det
mindste af kvarterløftprojekterne. Det har kun 1100
indbyggere og er beliggende ganske tæt på bymidten
og lige op af havnen. Det er et meget blandet kvarter både
med hensyn til befolkning, boligtyper og erhvervsejendomme.
Kvarterløftet sigter imidlertid ikke kun på at
bibringe nye kvaliteter til kvarteret, men også på
i et vist omfang at tilføre byen nye funktioner.
På trods af den tætte beliggenhed ved bymidten
virker området afskåret herfra på grund
af trafikale barrierer. Det består af 3 områder
med hver sit særpræg: Østergadekvarteret,
Tøjhushavekvarteret og Laksegadekvarteret.
Tættest på bymidten ligger Østergadekvarteret,
der blev udbygget i forlængelse af middelalderbyen.
Indtil for 30-40 år siden var kvarteret en del af byens
pulserende liv, men i 1960´erne ændrer kvarteret
sig radikalt, fordi det bliver adskilt fra bymidten af Østervold.
Området er i dag præget af en blanding af detailbutikker,
boliger, og forskellige kulturinstitutioner. Der er få
egentlige gaderum i Østergadekvarteret - og dem der
er, er generelt triste og nedslidte. Midt i kvarteret ligger
f.eks. en stor åben parkeringsplads.
Tøjhushavekvarteret og Laksegadekvarteret,
er et typisk provins brokvarter. Området har en slags
ø-agtig status, fordi det er adskilt fra omverdenen
af flere barrierer. I dag består bebyggelserne hovedsageligt
af etageejendomme og villaer fra 1860-1915. Langs Tøjhushavevej
er der eksempelvis en række store byvillaer, som stadig
udgør et særligt træk i kvarterets bebyggelse.
Selv om der er sket en del privat byfornyelse
i de senere år, bærer kvarteret præg af
en kraftig nedslidning. En stor del af boligerne er små
og utidssvarende. Gårdrummene har grønne haver,
flere med terrænspring. Kvarteret har været plaget
af tilbagevendende oversvømmelser, hvilket stadig er
et problem for området.
Områdets park er Tøjhushaven,
som er Danmarks første offentlige haveanlæg anlagt
i begyndelsen af det 18' århundrede i forbindelse med
opførelsen af Det Nørrejyske Tøjhus,
som er beliggende ovenfor de markante skrænter mod nord
i området.
I kvarterløftområdet bor 2/3 af beboerne i en
lejet bolig, hvilket er 2,5 gange så mange som i Randers
Kommune som helhed. Samtidig er der også mere end syv
gange flere andelsboliger i kvarterløftområdet,
når man sammenligner med hele kommunen - det svarer
til, at næsten 11% af beboerne bor i en andelsbolig.
Problemer:
- Oversvømmelsesrisiko.
- Tiltagende nedslidning
af bebyggelse og friarealer.
- Stigende flyttefrekvens.
- Stigende sociale
problemer.
- Lokale trafikale
problemer.
- Udflytning af småerhvervene.
- Isolation fra midtbyen
og fjorden.
Kvarterets beliggenhed
ved havnen er årsag til, at området ved specielle vejrforhold
bliver oversvømmet, hvilket er et centralt problem for beboerne
at få løst. Beboerne oplever desuden, at der er en del uvedkommende
trafik i kvarteret
Der er markant flere
på overførselsindkomst i området end i resten af kommunen.
Der er desuden mange utidsvarende boliger. Der er en stigende
flyttefrekvens og voksende sociale problemer, men også mange
aktive beboere og et godt sammenhold, samt gode kultur- og
fritidstilbud. Området har desuden en blandet befolkningssammensætning,
men er på vej til at blive tømt for de småerhverv, som har
præget bydelen
Ressourcer:
- Enestående beliggenhed
ved midtbyen og Gudenåen
- Grønne byrum
- Tøjhushaven og
Tøjhuset
- Aktive beboere
og et godt sammenhold
- Gode kultur og
fritidstilbud
Der findes i kvarteret
en veletableret tradition for en beboerdemokratisk debat.
I Tøjhushaven har der i mange år eksisteret forskellige arbejdsgrupper
om nærværende emner for kvarterets beboere, f.eks. trafik.
Mange beboere har en stærk identifikation med kvarteret.
Udover kvarterets
hjerte - Tøjhushaven - har kvarteret bevaret et charmerende
træk fra middelalderbyen: byhaverne. Kvarteret rummer desuden
en rig og varieret beplantning i gårdrummene.

|