|
Vollsmose er kendt af alle, men de fleste har et negativt
og stærkt generaliseret billede af bydelen. I Juni 2000
vedtog Odenses Byråd en vision for området og
en kommunal Helhedsplan, der retter sig mod de grundlæggende
problemstillinger. December samme år blev Vollsmose
udvalgt til Kvarterløftområde.
Der er nu lagt op til, at Vollsmoses "onde
cirkel" skal brydes, og en positiv udvikling sættes
i gang. Det skal ske igennem en hidtil uset samlet og helhedsorienteret
indsats, hvor samarbejde, nytænkning og engagement på
alle niveauer bliver alfa og omega.
Karakteristik af en bydel og dens beboere
Vollsmose er betegnelsen for det område,
også kaldet "Firkanten", der indkranses af
Ejbygade, Kertemindevej, Åsumvej og Vollsmose Allé
og er beliggende et par kilometer fra Odense Centrum. Vollsmose
har omkring 10.000 beboere fordelt på 3.800 lejeboliger.
Lejlighederne er lyse og rummelige, huslejen er konkurrencedygtig,
og den samlede boligmasse er i relativt god stand.
Der er 12 daginstitutioner, 3 skoler - en
af dem helt nybygget. Der er et gymnasium, bibliotek, ungdoms-
og børneklubber, foreninger og plejehjem, mange ældreboliger
og handicapegnede boliger, flere sportsanlæg, idrætshaller,
svømmehal, indkøbscenter og et stort og meget
smukt naturområde.
Ca. 40% af Vollsmoses beboere er af dansk
herkomst. En større gruppe af danskerne har lav indkomst,
dårlig uddannelse, og mange er personligt og socialt
udsatte mennesker.
Der bor procentuelt flere børn og
unge og færre ældre end i resten af Odense.
Der lever mange forskellige kulturer og nationaliteter
i Vollsmose. Der er en stor befolkningsgruppe fra Tyrkiet,
som kom til Odense for primært at dække industriens
mangel på arbejdskraft i 60´erne og 70´erne.
Den iranske gruppe er primært vestligt orienterede flygtninge
fra Shah-styrets fald. Irakerne og pakistanerne er ligeledes
politiske flygtninge, og for de fleste er vesteuropæisk
kultur ikke fremmed.
Den somaliske gruppe er krigsflygtninge med
en kultur, der ligger langt fra den danske. De statsløse
palæstinensere kommer fra mange lande, men har ofte
i generationer levet i overbefolkede flygtningelejre med kun
sporadisk mulighed for uddannelse og arbejde.
Ud over de nævnte er der borgere af yderligere ca. 70
nationaliteter i bydelen.
Beboerne i Vollsmose er indbyrdes meget forskellige, men fælles
for dem alle er, at de i Vollsmose har fundet et rummeligt
og accepterende boligområde, hvor de kan leve deres
liv i et socialt fællesskab og med deres kulturelle
og sociale særkende.
Der er mange menneskelige ressourcer i Vollsmose.
Der gøres en stor indsats blandt frivillige i det levende
forenings- og klubliv samt i øvrige frivillige aktiviteter
i området. Blandt andet gør Vollsmose Kirke et
stor arbejde på tværs af religiøse skel.
Generelt er aktiviteter i Vollsmose baseret på frivillig
arbejdskraft, hvilket i længden kan synes uholdbart.
Mange har tid til fællesskab. Der er
en stor hjælpsomhed og solidaritet overvejende dog inden
for éns egen (etniske) gruppe og/eller boligafdeling.
Der er initiativ, virkelyst og idéer til at "klare
sig på trods", der kan betegnes som alternative
livsstrategier, og som rummer et potentiale for forandring.
Der er mange velfungerende mennesker i området, når
de får mulighed for at gøre noget på egne
præmisser.
Visionen for bydelen er blandt andet, at
den skal blive "en fuldt ligeværdig og integreret
del af Odense og det danske samfund".
Forudsætningen for en sådan udvikling
er en stor udfordring for hele Odense.
I dag er situationen, at befolkningen i Vollsmose i afgørende
sociale forhold adskiller sig markant fra gennemsnittet i
Odense. Ligeværd forudsætter netop ens vilkår
med hensyn til:
- Beskæftigelse
- Uddannelse
- Antallet af personer på overførselsindkomst
- Gennemsnitlige bruttoindkomst
Udfordringerne for Vollsmoseindsatsen kan
opsummeres som følger:
Beboerne i Vollsmose giver generelt udtryk for, at de oplever
ringe tryghed ved at færdes i området, oplever
at blive stemplet af at være borger i Vollsmose og må
leve med områdets dårlige image både i Odense
og i hele Danmark.
Der er en uacceptabel høj ledighed,
og mange har for dårlig eller ingen uddannelse. Der
er kriminalitet - mest i form af vold og hærværk.
Endelig mangler der kultur- og fritidsmuligheder, og der er
en uhensigtsmæssig udnyttelse af de grønne områder.
Det skaber dårlig trivsel og er med til at skabe en
negativ spiral.
Ressourcestærke beboere - danskere
og to-kulturelle - flytter fortsat fra området, mens
især u-integrerede flygtninge/indvandrere og danskere
på overførselsindkomst søger til området.
Dette er uheldigt i integrationsøjemed, idet mødet
med dansk kultur og sprog begrænses, og fordi der kommer
til at mangle ressourcestærke rollemodeller.
|
