|

Vollsmoseindsatsen består af flere
dele
Vollsmoseindsatsen omfatter både Kvarterløft,
Odense Kommunes særlige indsatser - og byudvalgsarbejdet.
Kvarterløft er bevilliget af By- og
Bolig- ministeriet og har et stærkt fokus på,
at borgerne inddrages i arbejdet med at gøre en bydel
til et bedre sted at bo og arbejde.
Kvarterløft er helhedsorienteret,
det vil sige, at der udover fysiske ændringer i boligmassen
og på udenomsarelaer, fokuseres på at styrke det
sociale og kulturelle område.
Fokus på bestemte temaer
Vollsmoseindsatsen er i Kvarterløfts
ånd helhedsorienteret og sætter derved ind på
alle områder, på én gang. Følgende
temaer er der dog i første omgang et særligt
fokus på.
- Beskæftigelse
- Uddannelse
- Image og tryghed, herunder forbedring af
de grønne områder og de fysiske rammer
- Kultur og fritid.
- Tæt samarbejde med boligorganisationerne
om en positiv udvikling af beboersammensætningen og
bygningsanvendelsen
- Udvikling af den kommunale organisation
om en bedre organisering og samarbejde til gavn for Vollsmose.
Hvordan det mere konkret skal ske, er beskrevet i Kvarterplan
for Vollsmose, som er udkommet her i August.
Kvarterplanen husstandsomdeles til borgerne
i Vollsmose og til alle samarbejdspartnere. Den kan også
bestilles hos Sekretariatet eller printes fra www.odense.dk/vollsmose
Et langt sejt træk...
I indledningen til Kvarterplanen er en vision
for Vollsmose beskrevet.
Visionen er vigtig at holde fast i, men at
vende udviklingen i Vollsmose bliver et langt sejgt træk,
- Vollsmoseindsatsen har et tiårigt perspektiv. Tålmodighed,
vilje, stædighed og engagement er forudsætninger
for at indsatserne skal lykkes, - sammen med et tæt
samarbejde mellem aktive borgere, institutioner, foreninger
og kommune.
Fire principper for Vollsmoseindsatsen skal
sikre, at de initiaitver der sættes i gang også
'løfter og trækker' i samme retning:
Helhedsorientering: Indsatser skal
dække flere områder på én gang. Det
kan for eksempel være beboere, der ansættes til
at bygge en legeplads, som derved favner både beskæftigelse
og forbedring af et grønt område.
Forankring og kontinuitet: Når
der igangsættes et initiativ skal det være vedvarende
og tage positivt udgangspunkt i Vollsmoses særpræg,
f.eks. i beboersammensætningen og deres behov.
Borgerinddragelse: Så vidt muligt
skal initiativer etableres i dialog og i samarbejde med Vollsmoses
borgere.
Integration: Indsatser skal så
vidt muligt fremme integrationen og et udviklende kulturmøde
mellem mennesker.
Lokalt råd i Vollsmose
I forbindelse med Vollsmosindsatsen er der
blevet nedsat et Vollsmoseråd. Rådet fungerer
som et forum for dialog og debat. Det er rådgivende
i forhold til Vollsmosesekretariatet og skal være med
til at gennemføre Vollsmoseindsatsen. Der er 16 medlemmer
som er indstillet af foreninger, bestyrelser, organisationer
mv. i Vollsmose.
Vollsmoserådets formand er Jens Georgsen,
Bøgeparken, næstformand er Mahmoud Dahoud, Flygtninge/
Indvandrerrådet. Medlemmer iøvrigt kan ses på
sekretariatets hjemmeside.
Vollsmoserådet kan kontaktes gennem
Vollsmosesekretariatet, der er sekretær for rådet
og de borgergrupper som rådet har nedsat. Vollsmoserådet
mødes ca. en gang om måneden.
Borgermøde og arbejdsgrupper
Vollsmoserådet skal være idéskabende
og igangsættende f.ek.s ved at ned- sætte arbejdsgrupper,
afholde konfe- rencer o.lign. Et af rådets første
opga- ver var at indkalde til borgermøde, hvor omkring
100 borgere mødte op. Fem borgergrupper blev nedsat,
og de bidrog til Kvarterplanen indenfor te- erne: Grønne
områder/fysiske ram- mer; Kulturhus; Kommunikation /Information;
Ungdomsråd og Børneliv. Arbejdsgrupperne er åbne
for nye medlemmer
|