Kvarterløft

I kvarterløft er finansiering i fokus

Kvarterløft er en proces, hvor der er plads til ændringer og justering undervejs, derfor er der ikke fastlagt en fast finansieringsramme for de enkelte kvarterløft projekter. Der vil typisk være budgetteret med projekter, som af forskellige grunde siden viser sig ikke at kunne gennemføres, og der skal ligeledes være plads til at udvide med nye projekter, ligesom projekter skal kunne ændres undervejs.
En betydelig del af finansieringen af kvarterløft hidrører fra byfornyelsen, idet der for femårsperioden er afsat en ramme på knap 625 mio. kr. i byfornyelsesmidler. De fordeler sig på henholdsvis procesmidler, forsøgsmidler og bygningsfornyelsesmidler. Hovedparten af midlerne er afsat til bygningsfornyelse. Midlerne stammer fra By- og boligministeriets almindelige ramme til byfornyelse. Nedenstående figur viser finansieringen fordelt på henholdsvis procesmidler, forsøgsmidler og bygningsfornyelsesmidler i de enkelte kvarterløftområder.

Oversigt over finansiering via byfornyelse og byfornyelsesforsøgsmidler

Procesmidler Forsøgsmidler Bygnings
fornyelses-
midler
I alt
Aalborg Øst 10 mio. kr. 15 mio.kr. - 25 mio.kr
Tøjhushave. Randers 1) 5,5mio.kr. 20 mio.kr. 45 mio. kr. 70,5 mio.kr.
Kolding Sydvest 10 mio. kr. 20 mio. kr. 75 mio. kr. 105 mio.kr
Avedøre Stationsby 6 mio. kr. 19 mio. kr. - 25 mio.kr
Holmbladsgade 11 mio. kr. 45 mio. kr. 178 mio. kr. 234 mio.kr.
Kgs. Enghave 10 mio. kr. 25 mio. kr. 129 mio. kr. 164 mio.kr.
I alt 52,5 mio.kr  

144 mio.kr

 

427 mio.kr.

623,5mio.kr.
1) En del af midlerne her vil skulle bruges til at tilføre hele Randers nye byfunktioner.

Herudover råder Sekretariatet for Kvarterløft over en pulje på 9 mio. kr. som fordeles efter ansøgning. Puljen bruges dels til "små, sikre, synlige, succesŽer", dels til helhedsorienterede projekter. For byfornyelsesmidlerne gælder de normale krav til kommunal finansiering, når det drejer sig om traditionel bygningsfornyelse. For de øvrige byfornyelsesmidler er det krav til kvarterløft kommunerne, at de yder en medfinansiering på mellem 25% og 50% på projekterne. Nogle kommuner har valgt at afsætte faste beløb til de enkelte projekter, mens andre finansierer løbende.

Endelig er finansieringen sammensat fra mange andre kanaler, f.eks. fra andre ministeriers puljer, bl.a. Socialministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Kulturministeriet og Indenrigsministeriet. Ligesom EU midler indgår i nogle projekters finansiering. Desuden er der bevilget midler fra forskellige fonde, f.eks. den Grønne fond og Lokale- og Anlægsfonden, hvis bevillinger ligeledes forudsætter en vis kommunal medfinansiering.

Private finansieringsmuligheder?

For private beboere, der ønsker at gøre noget selv i deres boliger i kvartererne, er der adskillige gode muligheder for at finansiere forbedringer. De bedste af disse kan findes online via online banker som disse:

Trygt finanscenter

Lånbank finanscentrum

Bemærk: Dette er ikke hjemmesiden for "Ny i Danmark - den officielle portal for udlændinge og integration"

Copenhagen_panorama

Hvem er vi?

Vi arbejder både i skyggerne, under radaren og i fuld åbenhed. Vi tror på vigtigheden af sunde bymiljøer, glade mennesker og det frie rum. Og vi tror på, at alle har ret til nem adgang til kredit og finansiering af drømme.

1525R-80559

Vi hjælper den søgende med adgang til penge

Når mennesker mangler penge eller kredit, er det os, der hjælper dem på rette vej. Vi løfter hele kvarterer, og vi gør det med stolthed!

23

Års erfaring

50+

Gennemførte projekter

15+

Anerkendelser internationalt
k-174-eye-00845-l-1

1500+

Glade familier