Gulvmaterialer

Der kommer en ny virksomhed ind i bygningen. Det skulle være sådan en topmoderne IT-virksomhed, der arbejder med branding for andre. De overtager etagen oppe på 3. sal efter det gamle juristkontor, der holdt til huse, deroppe. I de sidste par uger har der været en del støj, fordi de har skullet lægge nye kabler ind i gulvet. De har også sørget for at male, så der ser mere lyst ud på kontorerne deroppe. Forståeligt nok. Hvem vil dog sidde og arbejde på et kontor, der er holdt i brune og beige farver – med hessian på væggene og store, tunge træreoler. Sikkert ikke et firma, der beskæftiger sig med branding og marketing.

Moderne gulve

De skal være moderne. Ikke nødvendigt minimalistisk. Men kontoret skal jo ligesom afspejle firmaets eget brand – og det skal være funktionelt. Ejerne af virksomheden er forholdsvist unge. Sympatiske. De har en god stil med lige at advare alle andre i bygningen om, at det vil larme – og de har da også spurgt nogle af os til råds om, hvad de skulle gøre, for at gulvbelægningen kan forhindre, at vi, der opholder os på 2. sal, ikke hører, at de kører rundt med kontorstolene. De har sådan en holdning med, at de teams, de sætter sammen til at læse specifikke opgaver, skal kunne sidde i umiddelbar nærhed af hinanden, så andre ikke forstyrres af deres møder eller samtaler.

Linoleumsgulve er nemme

Egentlig havde de tænkt, at de ville have linoleumsgulv, fordi det er nemt at holde rent, samtidigt med, at linoleum også er et blødt, men slidstærkt materiale. Men der var åbenbart en af de ansatte, som mente, at linoleum virker så klinisk. Han fortalte dem, at linoleum minder ham om lægehuse og skønhedsklinikker. Og det er bestemt ikke et signal, de gerne vil sende med deres brand. De vil gerne sende et signal om, at de er seriøse og effektive, men også har humor og ikke er bange for at prøve nye ting af. De vil gerne fortælle deres kunder, at de er i øjenhøjde med dem – og så vil de også sige noget om, at de tænker på miljøet.

Tæppefliser brugt kreativt

Derfor så han hellere, at de skulle bruge tæppefliser i alle mulige farver. Til at starte med kunne de lave en gulvbelægning, der består af tæppefliser i de farver, som deres logo har. Grønne, røde og blå. Det grønne: Noget med miljø og klima. Det røde: Signalet om, at de ikke er bange for at tage chancer, men har hjertet på det rigtige sted. Og den blå: signalet om, at de ikke er blåøjede, men effektive og resultatorienterede. De besluttede, at tæppefliserne er en god idé. Af flere grunde: De er også et blødt materiale – og man kan få tæppefliser, der godt kan tåle, at folk kører rundt på gulvet på deres kontorstole. De afgiver ikke støv, sådan som mange tror – og det bedste af det hele er, at tæppefliserne kan lægges i mønstre – eller farvegrupper – der svarer til logoets udseende eller opgaverne, de ansatte skal løse. Og så er de nemme at holde rene – og udskifte, hvis det bliver nødvendigt.

betli