Julefrokost og DISC

Altså jeg ved snart ikke, hvad jeg skal tænke. I sidste måned fik vi en mail via vores intranet om, at dette års julefrokost ville blive aflyst på grund af corona. Klart nok, og forventet. Men så i går, har vi fået en mail om, at der vil blive afholdt forsinket julefrokost i det nye år. Firmaet forventer, at vi kommer ud af den svære situation, som vi er i lige nu, i løbet af foråret. På det tidspunkt vil der sikkert også være godt gang i vaccinerne. Så de regner med, at det vil være trygt for os at kunne holde et fælles firmaevent sådan henne omkring påske.

Håber det passer

Jeg håber, at de har ret. Virkeligt. Jeg er træt af alt det der med mundbind og afstand. Og jeg ved, at flere af mine kollegaer har det på samme måde. Vi har selvfølgelig udvekslet mange mails mellem os her under pandemien. En af mine kollegaer og jeg har dagligt en samtale om, hvad der sker i firmaet via skype. Vi tager den over vores private kontoer, fordi vi sladrer virkeligt igennem om alle de andre. Det har vi bare brug for. Og vi stoler på hinanden. Vi ved godt, at vi ikke skal nævne noget, vi siger i de samtaler til de andre. Og ja, siden den første mail om den aflyste julefrokost og nu den anden om en forsinket julefrokost til påske, har vi faktisk fået nogle gode grin. Først over at vi fik beskeden om aflysningen så sent. Og vi ved, at det ikke er ledelsens sekretærs skyld.

Kald en spade for en spade

Dernæst, over at de kalder det for en forsinket julefrokost. Kald det, dog for den spade, det er: En påskefrokost. Vi er måske lidt hårde overfor ledelsen. Men vi synes faktisk, at de er lidt sløsede. Med deres timing og deres ord. Måske de skulle overveje at tjekke deres DISC profiler?

Vi må dog så også indrømme, at den årlige julefrokost har betydet rigtigt meget for mange af os. Det har ligesom været det firma arrangement, alle ser frem til. De plejer jo at kombinere frokosten med sjov teambuilding. Og vi har virkeligt haft mange meget sjove og underholdende events.

Skattejagt som firma event

Sidste år var det et uforglemmeligt event. Vi blev kastet ud at skulle lave skattejagt ( https://goteam.dk/teambuilding-skattejagt ). Blev delt op i små hold, og selvfølgelig gjaldt det ikke kun om at komme først. Det gjaldt også om at kunne svare præcist på opgaver eller spørgsmål. Arrangørerne havde lavet sådan et pointsystem. Så det gjaldt både om at svare bedst muligt og om at komme først. Jeg kan huske, at det var dengang, jeg opdagede, at min kollega, som jeg skyper med hver dag nu, faktisk er en rigtig sød og klog person. Indtil da havde vi sådan et køligt forhold til hinanden. Jeg tror, at vi begge to så på hinanden som indbyrdes konkurrenter. Ikke som samarbejdspartnere.

Vi taler tit om det. Og vi er begge to enige i, at teambuilding er værdifuldt. I nogle tilfælde kan det nå længere end til godt samarbejde og teamspirit. I vores har det ført til venskab. Værdifuldt.

betli