Jeg har en rigtig god – men lille veninde. Hun har haft en masse bøvl på sit arbejde, og jeg har forsøgt at forstå problemet. Det er ikke helt lykkedes mig. Men det har noget at gøre med, at hun føler sig angrebet af de fleste af sine kollegaer på den afdeling, hvor hun underviser i digital fremstilling og formgivning. Det har også noget at gøre med et Ph.d.-program, som hun er leder for. Jeg kan mærke på hende, at hun er glad for at have en person i sin omgangskreds, som ikke arbejder på det samme fakultet. Det gør det hele nemmere for hende at tale om sine problemer – også selvom jeg ikke forstår det til fulde. Min mand forstår hende udmærket – og kender hele problematikken. Så hun forsøger at betro sig til mig, når han ikke er hjemme. Hun holder af ham og vil ikke sætte ham i en dum situation.
Lærer og mentor
Som hun siger: ”Han var min lærer og er nu min mentor.” Det ved jeg faktisk godt. Jeg har derfor også sagt til hende, at jeg ikke vil tale med ham om hendes problemer. Hvis hun har en besked, hun vil give ham, så skal hun gå direkte til ham. Det forstår hun godt. Hun siger, at det er rart for hende at tale med mig om problemerne, fordi jeg er kvinde, og samtidigt hjælper det hende til selv at forstå de besynderlige situationer, hun bliver placeret i. Ok, det er fint nok med mig.
Dansk design i gave
Nu skal min mand, og jeg så til middag hos hende og hendes mand. Og jeg vil gerne give hende en lille, særlig gave fra mig. Jeg vil gerne give hende noget klassisk dansk design, fordi jeg ved, at det sætter hun stor pris på. Da hun læste, gik hun faktisk på Arkitektskolen i Aarhus i et år og fik en stor kærlighed til dansk design. Bestikket, som hun altid bruger, når vi er til middag hos hende, er et Arne Jacobsen bestik. Hun er meget stolt af at eje det. Og hun er stolt af, at hun stadig kan huske en lille smule dansk. Og jeg kommer altid til at grine, når hun og hendes mand siger ”frikadeller tak!”
En kagespade
Fordi jeg holder af hende – og fordi hun faktisk er et meget positivt menneske, gjorde jeg så det, at jeg bestilte – for lang tid siden – en kagespade fra Arne Jacobsen – via internettet. Det er jo de sikre danske mærker i design. Jeg tror, at det kostede mig mere at få den sendt herned, end hvad spaden selv kostede. Men pyt. Den har ligget og ventet på at blive brugt som en lille gave i lang tid. Nu er chancen der. Jeg håber, hun bruger den. Hun er i øvrigt en dygtig kok. Og en kagespade kan altså også bruges til at servere tærte med. Og hun laver simpelthen verdens bedste spinattærte. Sådan med hjemmelavet fillodej og god feta i. Mums. Hun ved, jeg elsker den tærte. Jeg har da også fået opskriften – men altså: Jeg kan bare ikke lave fillodej selv. Har prøvet flere gange.
