Plads til cykler

Låsesmed

Et kvarterløft og en solid omgang byfornyelse i de helt store byer bør tage afsæt i, at flere begynder at transportere sig via cykel. Det gælder både pendlere men sørme også mindre håndværkere, der har indset at cyklen er et transportmiddel, der virkelig virker i den indre by! Læs denne beretning, der stammer fra en provinsby oprindeligt, men som bestemt også passer (i store træk) på den efterhånden ganske velkendte låsesmed i København: Den cyklende låsesmed.

Historien om cyklen til erhvervstransport

Nu har jeg jo vænnet mig til det, og jeg kan ikke forestille mig, at jeg igen begynder at transportere mig selv rundt i en bil, for trafikken her i København er så tæt, at det i mange tilfælde er hurtigere at komme rundt i byen på en cykel, fortalte min gamle skolekammerat, Leif, da vi tilfældigt mødtes i går uden at have set hinanden i mere end 10 år.

Da vi gik i skole, var Leif temmelig overvægtig, og det blev åbenbart ikke bedre efter skoletiden. Han kom i lære hos en låsesmed på Frederiksberg, hvor han ifølge eget udsagn viste sig at have flair for det lidt specielle håndværk. Han var i hvert fald velanskrevet hos sin mester og de to øvrige ansatte i firmaet.

Leif fortalte, at det med tiden begyndte at genere ham at være så umanerligt fed, som han efterhånden var blevet. Han kunne jo sagtens mærke, at han ikke var så attraktiv hos pigerne, så på et tidspunkt besluttede han sig for at gøre noget alvorligt ved sin overvægt.

Cykle i byen

Han startede med at cykle til og fra arbejde i stedet for at tage bybussen, men i arbejdsdagens løb kom han rundt til de forskellige arbejdsopgaver som passager i en bil, der blev ført af en af svendene. Leif var på det tidspunkt endnu ikke fyldt 18 og havde ikke selv kørekort.

Da han senere blev udlært, valgte han at skifte arbejdsplads og blev ansat hos en låsesmed på Vesterbro. På det tidspunkt havde han fået kørekort, men allerede ved ansættelsen havde Leif fået aftalt, at han kunne lade bilen stå og komme rundt på cykel til de forskellige arbejdsopgaver. Han manglede nemlig stadig at få smidt adskillige kilo, selv om han havde tabt sig en del på det tidspunkt.

Hans nye arbejdsgiver ofrede en smart ladcykel på Leif, så han uden problemer kunne have det nødvendige værktøj med sig, når han cyklede rundt i byen. Der gik ikke ret længe, før Leif blev kendt som den eneste cyklende låsesmed i København, og han blev et ganske kendt ansigt på det meste af Vesterbro.

Sundt er det jo også

Men det er efterhånden en del år siden, fortalte Leif, som nu er blevet sin overvægt kvit efter at have cyklet formentlig mange tusinde kilometer rundt i den indre by. Han fortalte mig, at han nu er gift, og barn nummer to er på vej.

Han er også blevet selvstændig, idet han for et par år siden valgte at etablere sig som låsesmed på Østerbro. Han havde nemlig konstateret, at han i sit arbejde i den vestlige del af København fik flere og flere opgaver ude på Østerbro, så der måtte jo være et udækket behov i den del af byen.

Og det var der også, forklarede Leif, for jeg havde helt fra starten rigeligt med arbejdsopgaver, så forretningen i dag faktisk går ganske godt. Det er nok heller ingen skade til at have et ry som byens cyklende låsesmed, for det gør åbenbart, at mange tænker på mig, når de skal bruge en låsesmed.

Kører låsesmeden på cykel?

Ja - Den Cyklende Låsesmed gør. Det er ekstremt tidsbesparende, og det gavner miljøet.

Er der tale om en billig låsesmed?

Ja faktisk en af de billigste i København! De markant lavere omkostninger til transport gør det muligt at holde yderst lave priser på både oplukning, nye låse og tyverisikring.

betli