Boliglån til kvarterløft

Den økonomiske krise kom som et lyn fra en klar himmel. Sådan følte vi det. Fra den ene dag til den anden blev vi underlagt IMF’s diktater om omstrukturering, nedskæringer i sundheds- og undervisningssektorerne osv. Der blev lavet skrappe nedskæringer på statsbudgettet. Man kan se det den dag i dag: Veje er ikke vedligeholdt, hospitaler forfalder og har svært ved at købe de nødvendige ting, som er nødvendige. Jeg har hørt eksempler på, at folk er blevet bedt om at gå på apoteket for at købe gaze, plaster og forskellige antiseptiske midler, så et sår kan passes, mens deres pårørende ligger på hospitalet. De offentlige skoler er heller ikke vedligeholdt. Der har været flere historier i medierne om puds og tag, som er faldet ned over eleverne, mens de blev undervist.

Ikke kun materielt

Men det er ikke kun på den materielle side, at vi kan se krisens effekter. Også i det private sociale liv har vi alle mærket, krisen. Måske har vi ikke haft de helt store økonomiske problemer, men vi har bestemt mærket, at vores budget til en teatertur eller en god middag er blevet skåret ned. Og de fleste af os har også oplevet at miste venner, som har valgt at flytte til et andet land i håbet om at få et bedre liv – en højere levestandard.

Boliglån

Jeg har selv oplevet det. Vi har nogle gode venner, som fik et boliglån, lige inden krisen brød ud. De købte en rigtig lækker lejlighed og flyttede ind. Men da krisen kom, og de oplevede de første nedskæringer i deres løn, fik de problemer.

Boliglånet blev en stor byrde for dem. Samtidigt steg deres udgifter til undervisningen af deres børn. Han tog derfor orlov fra sit job for at kunne få et arbejde i et andet land, hvor lønnen var ca. 3 gange højere end den, han fik her i landet. Hun blev hjemme og passede sine børn og sit eget job. Det skabte problemer for dem. Børnene savnede deres far.

Efter et år, hvor han ikke var hjemme, men havde tjent mange flere penge, kunne de betale en del af på deres boliglån. Men det forblev en stor belastning for dem. De besluttede sig for at fortsætte deres liv, hvor han arbejdede i udlandet, og hun blev hjemme. Han fik sin kontrakt forlænget i to år. Sagde op fra sit job her i landet. Børnene havde vænnet sig til, at deres far ikke er hjemme så ofte. I løbet af år 2, hvor han var væk, blev min veninde meget syg. Store udgifter til hospitalsindlæggelse og operation. Det tog tid for hende at komme sig. Og det fik deres økonomi tilbage i til usikkerhed. Boliglånet var stadig den største byrde.

Da min veninde kom sig efter sin sygdom, besluttede hun sig for at tage orlov. Søgte en stilling i de samme land, som, hvor hendes mand arbejder. Hun fik den ikke. Men hun fik en stilling i et andet land. Så her på 3. år, hvor han arbejder i udlandet, er hun og deres børn flyttet til et andet land. De ses, men rejseomkostningerne, de har, er steget gevaldigt. Børnenes skole i det nye land koster også mange penge, og de har stadig en byrde med at betale af på deres boliglån her i landet.