Jeg har temmelig travlt. Som sædvanligt kunne jeg ikke komme ud af fjerene i morges. Det har selvfølgelig resulteret i det daglige småskænderi med min partner, fordi jeg bare ræser igennem hele vores morgenritual. Han elsker at nyde morgenmaden sammen med mig. Men når jeg nu bare ikke kan vågne så tidligt, så er jeg nødt til at ræse. Jeg skal møde til tiden. Ellers bliver min kollega, som har haft nattevagten sur.
Venter bare
Men lige nu, så sidder jeg her i bilen og venter ved rødt lys, inden jeg kan komme videre. Det er, irriterende hvor lang tid det tager, inden der bliver grønt. Jeg kan se, at lyset bliver gult. Jeg er klar. Men lige inden der bliver grønt, svinger der en stor lastbil ind foran mig. Ok. Det må jeg finde mig i, selvom jeg ikke bryder mig om, at mit udsyn bliver mindsket. Lastbilen har en containerlignende dims stående på ladet. Og den kører bare så langsomt. Kan han ikke rubbe sig lidt? Jeg dytter. Der er ikke fri bane til at overhale i. Lastbilen tænder blinklyset. Ok. Han er måske ved at skulle dreje væk igen. Men han kører videre. Blinket fortsætter. Jeg er ved at gå i panik. Men jeg kan godt se, at det er en ret tung last, der er på vognen foran. Måske er det sådan en af de der materialeplatforme, som de bruger, når de bygger store højhuse.
Materialeplatform fra Unihejs
Det kunne faktisk godt ligne sådan en materialeplatform, som jeg har set et eller andet sted i udlandet. Den var fra https://unihejs.dk/ Endelig drejer lastbilen væk, den kører ganske rigtigt ned mod en stor byggeplads. Jeg ånder lettet op. Kigger på uret. Jeg kommer for sent. Men det er altså ikke min skyld. Det var bare den lastbil, der forsinkede mig.
Min kollega modtager mig med en mine, der siger alt. Han er sur. Han forklarer mig, hvad der er sket i løbet af natten. Han beder mig om at se lidt ekstra godt efter en af patienterne, som ikke har haft det godt i nat. Det lover jeg. Inden han går fra, spørger han om, hvorfor jeg kom for sent. Jeg forklarer ham, at jeg var nødt til at vente på, at en materialeplatform kom væk fra vejen. Jeg kunne godt se, at han ikke troede på min forklaring. Men han sagde ikke noget. Jeg går min runde og ser til patienterne. Her er stadig stille inden, dagen virkeligt begynder. Jeg sætter mig i vores stue og læser avisen.
Ny bydel eller kvarterløft
Jeg læser en artikel om den nye bydel, de er ved at opføre. Det handler faktisk om det byggeri, som materialeplatformen skulle køres hen til. Lige her i nærheden. Artiklen nævner, hvor mange boliger der skal opføres, den fortæller også om budgettet for hele byggeriet. Jeg kunne godt lide at vide, hvor meget det koster at leje en materialeplatform af den kaliber, som den jeg så i morges. Det er nok ikke helt billigt. Men det er nok nødvendigt. Hvor mange materialeplatforme har de brug for til byggeriet? Én, to eller mange?
