Mine stakkels øjenlåg

Jeg ved ikke, om du kan huske, at jeg fortalte dig, at jeg fik fjernet en cyste, som var vokset frem på det ene af mine øjenlåg? Hvis ikke, så skete det en gang i foråret, og det var ikke nogen som helst forfærdelig oplevelse. Det var en simpel øjenlågsoperation, der måske varede i 45 minutter. Biopsien, der blev lavet efterfølgende, viste heldigvis ikke nogen farlige ting. Men det var det værste – at skulle vente på svar fra laboratoriet. Det tog en uge for dem at sende svaret til mig.
Men nu her efter et halvt års tid, så tænker jeg på den oplevelse som et nemt indgreb.

Tunge øjenlåg – ØV

Og nu, hvor jeg kan se, at mine øjenlåg er blevet lidt tunge, overvejer jeg virkeligt at få dem løftet – sådan kirurgisk. Det burde ikke være så forfærdeligt.
Jeg overvejede på et tidspunkt at få løftet øjenlågene med botox. Men det er jo ikke en vedvarende løsning. Et lille snit, hvor lægen fjerner lidt hud, og man ser frisk ud igen. Kan det være så svært. Ikke i min optik.
Jeg kan godt forstå, hvis man er bange for at blive skåret i øjenlåget. Men hør nu her: Det er jo alligevel slapt, det er derfor, du ser træt ud. Så kirurgen kan bare trække det væk fra øjet og skære en lille del af den overskydende hud væk. Og er han god, så laver han en usynlig sammensyning bagefter. Det kaldes for sutur. Det er en sammensyning, hvor tråden ikke kan ses.

Jeg var lidt bange

Jeg kan da godt huske, hvor bange jeg var for at blive skåret i øjet, da cysten skulle fjernes. Tankerne rodede rundt i hovedet: Har han en rolig hånd, ham kirurgen? Ved han, hvor dybt han højst kan skære? Og al den slags tanker. Selvfølgelig ved han, hvor dybt og hvordan han skal skære. Og naturligvis vil han ikke komme med rystende hænder.

Jeg valgte ikke at få botox til øjnene. Der er to grunde: Den første er, at jeg har hørt meget dårligt om botox. Jeg har hørt, at den ligesom kan stivne hele udseendet. Det vil jeg ikke. Øjnene og deres omgivelser skal være levende, synes jeg. Den anden grund er, at botox sjældent er en permanent behandling, men skal gentages. Måske 3 eller 4 gange om året.

Da jeg talte med speciallægen om det, var han sådan set enig med mig i, at en øjenlågsoperation ville være den bedste løsning for mig. Han foreslog mig, dog, at jeg skulle kombinere med lidt botox i den øverste del af ansigtet, hvor bekymringsrynker er begyndt at bryde frem. Jeg skulle lige tænke mig om. Men da jeg spurgte ham om, hvorfor han syntes, at jeg også skal have botox, svarede han, at hvis vi bare opererede øjenlågene, ville det måske give mig et lidt forbavset udtryk. Han talte varmt for, at vi kigger på hele øjenområdet, som et hele.
Det er sådan en holistisk tilgang, han har, tænkte jeg. Men et eller andet sted måtte jeg faktisk give ham ret. Man kan da ikke kun se på øjnene uden og så at se panden, næsen og resten af ansigtet.