Starte på efterskole på Fyn

Der er kun fire uger til sommerferien. Det bliver så lækkert at få fri fra skolen. Jeg har hadet det. Især det her med fjernundervisning. Det er umuligt for mig at sidde ved en computer i så mange timer hver dag. Min irriterende lillesøster har forstyrret. Og det har været kedeligt i lange perioder at bare sidde med det hele – helt alene. Det bedste af det hele er, at jeg ikke skal tilbage til skolen til næste år. Jeg skal starte på en musik efterskole på Fyn. Og det glæder jeg mig til. Meget.

Besluttet for længe siden

Det er faktisk noget mine forældre, og jeg blev enige om for meget længe siden. Altså at jeg skal på efterskole. Allerede i 7. klasse var jeg bare så led og ked af skolen. Og da jeg er god til at spille på klaver, og godt kan lide musik, begyndte vi at lede efter en musikefterskole til mig. Vi besøgte forskellige steder for at se, hvordan faciliteterne er, og for at høre om undervisningen og få flere oplysninger om alle deres hovedfag. Jeg talte med mange elever på de forskellige efterskoler, vi besøgte. Jeg mødte også mange af lærerne. Der var nogen, som jeg godt kunne lide – og så var der nogen, jeg ikke så godt kunne lide. Men sådan er det nok på alle skoler.

Var heldig

Jeg fik så lov til selv at vælge den skole, jeg syntes bedst om. Og ja, vi var ret heldige, fordi vi var så tidligt i gang. Jeg valgte en god og kreativ efterskole, men der var venteliste i meget lang tid. Så det passede lige med, at når jeg nu går ud af 8. klasse, så starter jeg på efterskolen i 9. klasse efter sommerferien.

Mit hovedfag på musikefterskolen bliver rytmisk musik. Jeg fik at vide, at når jeg kommer, så vil en af de første ting, vi skal arbejde med være at danne bands, som vi så skal arbejde tæt sammen med resten af året. Vi skal ligesom fungere som en studiegruppe, der hjælper og støtter hinanden samtidigt med, at vi også selv skal skabe ny musik. Vi skal øve, og vi skal have teoretisk musikundervisning. Det bliver så fedt. Vi skal selvfølgelig også følge den almindelig undervisning i folkeskolefagene. Men pyt. Det går nok. Det bliver vi bare nødt til. Vi skal jo til afgangsprøver i fagene til næste år.

Så er det snart tid

Ja, jeg glæder mig til at komme afsted. Jeg skal bare igennem de næste uger – og ja, der er nogle eksaminer, men de tæller heldigvis ikke. Det bliver en lang måned inden sommerferien. Jeg må bare bide tænderne sammen og, så tænke på at nyde sommeren sammen med min familie, inden jeg skal starte på efterskolen. Vi skal heldigvis på en lang ferie i Jylland. Mine forældre har lejet et sommerhus i 3 uger. De synes, at vi skal besøge nogle af alle de forskellige musikfestivaler, der er der. Hvis de ikke bliver aflyst altså. Det glæder jeg mig også til. Det bliver en god erfaring for mig. Altså det her med at have været til musikfestival.

betli