Træning af aggressiv hund 2

Træning af aggressiv hund

Vi har mange samtaler med vores datter. Hun skal i 3.g efter sommerferien, og der er mange valg, som hun skal til at overveje. Hvad vil hun fremover? Indtil nu har der været mange ideer. På et tidspunkt ville hun være dyrlæge. På et andet tidspunkt ville hun være lærer. Lige nu har hun ikke nogen idé om, hvad hun vil uddanne sig til efter gymnasiet. Hun siger, at hun måske bare vil tage et år fri fra skolen efter gymnasiet. Lige for at finde ud af, hvad det vil sige at blive helt voksen. Måske finde et job. Måske bare rejse ud i verdenen. Hun ved det ikke.

Fremtid

Jeg kan sådan set godt forstå, at hun slet ikke kan tænke i de baner, der handler om hendes fremtid lige nu. Hun har lige overstået nogle af de afgørende eksamener og er lidt træt i hovedet. Alligevel vil jeg gerne have, at hun lige så stille og roligt begynder at overveje grundigt, i hvilken retning hun vil. Og sommerferien kan godt bruges til det. Den er lang. Vi skal ikke noget. Bare være herhjemme. Og imens hun er på arbejde, kan hun godt tænke lidt over det. Vil jeg mene.

Træning af hunden

Hun har fået et sommerferiejob hos et ægtepar, der hjælper folk med at lære at træne hunde. De har sådan et center, hvor man kan komme og bo hos dem i nogle dage og så modtage undervisning i hundetræning. De har vist nok ret travlt, og i år er der fuldt booket hos dem. Mange mennesker skal jo ikke ud at rejse. Nogle har valgt at tage på kursus hos dem – og nogle grundet problemer med en aggressiv hund. Så min datter fik et stort ja, da hun spurgte dem, om der var mulighed for at få et sommerjob. Der skal jo gøres rent på værelserne. Der skal laves frokost til deres kursusdeltagere – både menneskene og hundene. Så de ville meget gerne have hjælp her i sommerferien.

Elsker hunde

Min datter er ret glad for hunde og er meget glad for at have fået job hos dem. Det er flinke mennesker. Jeg kender dem lidt. Vi hilser på hinanden i supermarkedet, når vi mødes der. Og ja, jeg er da også glad på min datters vegne, over at hendes sommer ikke bare smuldrer væk. Men jeg håber sandelig, at hun også vil tage sig tid til at tænke sig om. Jeg forsøger at opmuntre hende til at bruge lidt af tiden, imens hun ryster hovedpuder og gør toiletter rene på at finde ud af, hvad hun ikke vil fremover. Det vil ligesom gøre det lidt nemmere for hende at finde ud af, hvad hun gerne vil senere hen.Hun skal nok ikke nøjes med at lære om hunde, tænker jeg.

Og nej, naturligvis skal hun ikke bestemme sig lige nu – eller bare her i løbet af sommerferien. Hun har da mindst et år endnu. Jeg synes, bare det ville være fint, hvis hun kan finde ud af retningen. Det vil også gøre hendes liv i 3.g lettere. Hvis der er fag, som hun godt ved, at hun skal passe, men ikke behøver at prioritere, så kan hun jo bruge flere kræfter på de fag, som skal prioriteres.

betli